Nogle få minutter efter midnatstid natten til mandag kl. 00.04 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 17-årig pige angiveligt havde været udsat for en form for et overfald nær Oddervej i Højbjerg.
Ifølge anmeldelsen var overfaldet blevet begået på et stisystem ved Emiliehøj af to ukendte gerningsmænd, som efterfølgende var flygtet fra stedet med nogle smykker fra den 17-årige.
Ifølge anmeldelsen var den 17-årige også blevet slået, da de to gerningsmænd havde stjålet hendes smykker.
Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
Ingen personer er på nuværende tidspunkt sigtet i sagen.
Ved du noget eller har du set noget? Så kontakt politiet på 1-1-4