Onsdag formiddag kl. 11.00 var lokalbetjente og en narkohundepatrulje på en uddannelsesinstitution i Kalundborg Kommune, da skolen havde en mistanke om, at nogen elever kunne være påvirkede i skoletiden.
Flere klasser blev gennemgået af narkohunden, hvor nogle få elever blev visiteret, da narkohunden Tjald-Fe markerede fært på dem.
En elev forsøgte at gå og hidsede sig op, da betjentene ville tale med ham. Han blev kortvarigt anholdt og visiteret. I hans skab på skolen, fandt betjentene en foldekniv med låsbart blad og en lille klump hash, som han blev sigtet for at besidde.
I en andens skab blev fundet en butterfly kniv, så han blev også sigtet for at overtræde knivloven. De ulovlige genstande blev beslaglagt. De to sigtede drenge var begge under 18 år, og deres forældre og de sociale myndigheder blev orienteret om sagen.