Der er store problemer i TDC efter hvad selskabet beskriver som en opdatering der er gået helt galt. En stor del af deres kundekreds kan ikke engang ringe 112.
Også her på redaktionen er vi blevet ramt af det telenedbrud som i skrivende stund har ramt mange danskere. Telefonerne kan ikke ringe ud og flere rapporterer om, at også SMS og mails er sat ud af spil.
TDC tør endnu ikke gisne om, hvornår nedbruddet forventes repareret og fortæller, at det blev opdaget i dag før kl. 17.
“Vi har alle mand på dæk. Vi er frygtelige kede af, at det berører så mange kunder”, siger Lasse Bjerre Sørensen, der er kommunikationschef i TDC, til TV2.
Ramte borgere inkluderer kunder hos TDC Erhverv, YouSee, TELMORE, eesy, UnoTel, HomeMobil, og Relatel.