ALLERØD: En nøgen mand på cykel blev lidt for meget for en kvindelig kondiløber, så hun anmeldte manden til politiet.
En 39-årig kvinde var ude og løbe orienteringsløb da hun, onsdag i sidste uge, i Ravnsholt Skov i Allerød, fik krænket sin blufærdighed af en nøgen mand på cykel.
Mellem klokken 16.15 og 16.30 kom den nøgne mand frejdigt kørende på sin cykel, og kvinden beskriver den nøgne cyklist mindre flatternede som mand og kraftig, tydeligvis har cyklisten ikke gjort noget stort indtryk, da kvinden ikke kan beskrive ham nærmere.
Den nøgne cyklist sagde intet og gjorde intet, oplyser Funktionsleder Christian Have, Nordsjællands Politi.
Manden kørte i skoven syd for Nymøllevej og øst for Bregnerød Skovvej, og politiet modtog kun den ene anmeldese af den lidt specielle påklædning for en cyklist i det tidlige forår.