Nordsjælland Håndbold åbner for salg af næste års sæsonbilletter

HÅNDBOLD: Nordsjælland Håndbold har netop spillet sidste kamp i denne sæson, en lidt halvkedelig affære der ikke ændrede på den 12. plads klubben fik i år. Håbet er at gøre det bedre i næste sæson, men det kræver støtte fra fansene.

Vil du gerne støtte op om klubben, og komme lidt billigere ind til kampene, så er det nu du kan bestille et sæsonkort til næste sæson.

Nordsjælland Håndbold sikrede sig en fortsat eksistens i den bedste håndboldrække.

Det kan købes via dette link: Bestil billet til 2023/24

Og hvis du køber inden d. 1/7 sparer du 10 procent på købet.

En klub i omskiftning
Sæsonens afslutning betyder også en udskiftning af spillere og personale.

Sæsonpriser. Klik for mere info.

I et udsendt nyhedsbrev skriver NH, at der er sagt farvel til følgende spillere og personale:

“Efter kampen tog vi afsked med Simon Dahl, Hakan Sahin, Frederik Andersson, Tobias Jørgensen og Magnus Kronborg, som alle forlader Nordsjælland Håndbold. Vi takker for deres fantastiske indsats i klubben, og ønsker dem alle held og lykke videre”.

Få et indblik i klubben

Den lokale TV Forening har i samarbejde med Netavisen Gribskov besøgt Nordsjælland Håndbold for at lære mere om, hvad de frivillige kræfter betyder for klubben. Det kan du se herunder.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?