GRIBSKOV: Nordsjælland Håndbold har gjort et scoop og tilknytter nu det spirende lokale stortalent Jacob Bro og udlåner ham til en 1.divisionsklub. Hillerød-drengen tilknyttes på en 2-årig kontrakt.
I en pressemeddelelse fra Nordsjælland Håndbold, er man utrolig enige om at Jacob Bro med sin fremtrædende rolle, energi og arbejdsindsats både til træning og til kamp, har været en markant rolle for Nordsjælland Håndbold 2. divisionshold, hvor han har ligeledes også har bidraget på ligaholdet med flere gode indhop.
Hans spil er desuden blevet belønnet med årets talentpris i NH for hans altid store arbejdsindsats.
Han er en spændende spiller med et stort potentiale, så begge parter er lykkelige over, at de fra den kommende sæson har fået papir på hinanden.
Nordsjælland Håndbold erkender dog, at Jacob Bro er en spillertype, der har brug for spilletid og ansvar for at udvikle sig yderligere inden han træder fuldtid ind i liga-sammenhæng, derfor er det en gældelig nyhed, at de har lykkes med at lave en udlånsaftale med Roskilde Håndbold.
Jacob Bro er selv superglad for denne mulighed og siger: ”Mit mål er en plads på ligaholdet, og jeg har været supermotiveret med de mange timer med ligatruppen og med talentmiljøet, men jeg fornemmer også, at jeg for at komme videre i min udvikling så har jeg brug for spilletid på lidt højere niveau– og derfor er det super med denne mulighed.
Fra den kommende cheftræner Laurids Søgaard lyder det: Fra Jacob får man altid en bundsolid indsats både i forsvar og angreb. Han er en stærk gennembrudsspiller, der ikke er bange for at slå sig på de, ofte, større forsvarsspillere, men han har også et godt håndbold hoved og det er særligt det og hans lederskab som vi glæder os til at se løftet. Vi glæder os til at følge hans fortsatte udvikling, og satser at det hårde arbejde fortsat vil belønne sig i fremtiden.”
Men de er ikke de eneste, som glæder sig over denne aftale, Lisbeth Klarskov, formand for Roskilde Håndbold er også godt tilfreds: ”Med denne aftale håber vi, at vi kan være med til at give endnu bedre muligheder, for at udvikle håndboldtalenterne på Sjælland. Det vil være til gavn for Roskilde Håndbold specifikt, men også håndbolden generelt, når vi på denne måde er med til at vise at klubberne på Sjælland kan samarbejde.”