Ny kørerplan til lokalbanen

GRIBSKOV: Fra søndag morgen den 15. december 2024 træder nye køreplaner i kraft hos Lokaltog. I de fleste tilfælde er der tale om småjusteringer, men større ændringer er der dog også at finde i de nye køreplaner.

I en pressemeddelelse melder lokaltogene ud om de nye togændringer, som træder i kraft fra 15. december 2024.

Også på lokalbanerne i Nordsjælland vil der ske nogle ændringer, som du kan læse mere om herunder.

Frederiksværkbanen 920R, betyder det at der i Hundested fremover indsættes et ekstra tog med ankomst til havnen kl. 19:20 om aftenen med god forbindelse til/fra Rørvig-færgen. Derudover foretages der blot mindre minutjusteringer både på hverdage og i weekender.

Lille Nord 930R, vil der indsættes en ekstra morgenafgang fra Hillerød kl. 04:59 og en aftenafgang fra Fredensborg kl. 19:49 til Hillerød. Derudover kun mindre minutjusteringer både på hverdage og i weekender.

Hornbækbanen 940R indsættes der et ekstra morgentog fra Helsingør kl. 05:43 i weekenden.

Tilpasninger til DSB’s tog betyder, at der sker nogle ændringer i overgangstiden blandt andet fra Kystbanen til Hornbækbanen. Nogle bliver kortere, mens andre bliver længere. Der lægges dog højest 8 minutter til de nuværende overgangstider.

I retning mod København bliver overgangstiden fra Hornbækbanen til DSB´s tog i flere tilfælde længere, men på de populære morgentog kommer overgangstiden ned på 6 minutter.

Desuden foretages der mindre minutjusteringer i weekendens køreplaner.

Gribskovbanen 950R/960R Udvider driften med ekstra morgen- og natafgange i begge retninger både hverdag og weekend.

Skift mellem de to baner 950R (Hillerød-Gilleleje) og 960R (Hillerød-Tisvildeleje) sker fremover på Kagerup Station og ikke Hillerød som i dag. Rejsetiden bliver dermed kortere.

Fremover får den nye bydel i Troldebakkerne ved Helsinge to tog i timen i begge retninger i dagtimerne på hverdage. Tidligere har der kun kørt ét tog i timen.

Køreplanen bliver mere ens, så toget kører i samme minuttal både dag og aften med undtagelse af det sidste tog på 960R mellem Hillerød og Tisvildeleje.

Rejseplanen er opdateret, og både de aktuelle og kommende køreplaner finder du også på lokaltog.dk.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?