Oliver Møllenberg er ny ungdomstræner for DaBU

22-årige Oliver Møllenberg er blevet udnævnt som U17 og U19 Landstræner for Dansk Bokse Union.

I et nyt set-up for dansk boksning er den 22-årige tidligere professionelle bokser Oliver Møllenberg blevet udnævnt som ny landstræner for Dansk Bokse unions (DaBU) landshold, primært i U17 og U19 rækkerne sammen med trænerne Shahbaz Aslam og Tor Claxton. Med Olivers imponerende resultater som træner og en stor erfaring i ringen selv, står Møllenberg klar til at gøre en varig indflydelse på fremtiden for dansk boksning.

Oliver, der har været cheftræner i Gilleleje Bokseklub siden 2020, har hurtigt opnået anerkendelse for sine trænerfærdigheder og evnen til at udvikle talentfulde boksere. Under hans ledelse har Gilleleje Bokseklub produceret flere topboksere, der har præsteret i nationale og internationale turneringer samt mesterskaber.

Med sine blot 22 år er Møllenbergs udnævnelse som landstræner et bevis på både hans ekstraordinære talent og den tillid han hermed har fået. Beslutningen taler for hans trænerfærdigheder og det potentiale, han har for at være med til at forme fremtiden for dansk boksning.

Oliver Møllenberg er stolt over at få chancen og ser frem til de kommende opgaver, men understreger dog samtidig, at hans afgørende rolle som cheftræner i Gilleleje Bokseklub forbliver uændret.

Møllenbergs første opgave som landstræner er en træningslejr med den danske OL-Trup i Rabat, Marokko i juni måned.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?