Over 300 unge sigtet i 2023 for at bære kniv på offentligt sted

Tal for 2023: Over 300 sigtelser blandt unge mellem 15 og 18 år for ulovligt at besidde kniv på et offentligt tilgængeligt sted.

Tal fra politiet viser, at der i første halvår af 2023 er rejst 303 sigtelser blandt unge mellem 15 og 18 år for ulovligt at besidde kniv på et offentligt tilgængeligt sted. Justitsministeren besøger sammen med borgmestre fra Københavns Vestegn og en række medlemmer af Folketinget i dag Københavns Vestegns Politi for bl.a. at drøfte udfordringer med unges brug af kniv.

Tal fra politiet viser, at der fra den 1. januar 2023 og frem til den 3. juli 2023 er blevet rejst 303 sigtelser blandt 15-18-årige for overtrædelse af knivlovens § 1 for ulovlig besiddelse af kniv på et offentligt tilgængeligt sted. I 2018 var der i alt 306 sigtelser blandt 15-18-årige, mens det samlede antal sigtelser for denne aldersgruppe i 2022 var 589.

Justitsministeren besøger i dag Københavns Vestegns Politi, hvor ministeren bl.a. skal høre om bandernes rekruttering af børn og unge og drøfte udfordringer med unges brug af kniv.

– Jeg synes, de her tal er dybt alarmerende. Vi ved, at banderne rekrutterer blandt vores børn og unge. Og vi har i 2023 været vidne til voldsomme knivoverfald, hvor flere af episoderne har involveret meget unge mennesker. Man skal ikke have en kniv med sig i skole eller i ungdomsklubben. Regeringen vil i den kommende bandepakke bl.a. skærpe straffen for ulovlig besiddelse af kniv og gøre det til en skærpende omstændighed, hvis man bærer kniv på f.eks. uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber eller på ungdomsskoler, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.

Regeringen vil i den kommende bandepakke sætte yderligere ind mod ulovlig besiddelse af knive. Det foreslås bl.a. at skærpe straffen for ulovlig besiddelse af knive på et offentligt tilgængeligt sted under skærpende omstændigheder. Det vil konkret betyde, at førstegangstilfælde fremadrettet som udgangspunkt skal straffes med 14 dages fængsel i stedet for 7 dage, og andengangstilfælde skal straffes med 30 dages fængsel i stedet for 14 dage, som straffen i udgangspunktet ligger på i dag. Dertil foreslår regeringen bl.a., at det skal straffes hårdere end i dag, hvis man er i ulovlig besiddelse af kniv på ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber og i den offentlige transport.

Antal sigtelser rejst over for 15-18-årige*) for overtrædelse af knivloven i perioden 2018-2023 fordelt på politikredse

84180 – Knivloven, § 1, kniv på offentligt tilgængeligt sted

*Alder på gerningstidspunktet.

**Tal trukket fra 1. januar 2023 til 3. juli 2023.

Kilde POLSAS/QlikView: Kriminalitet pr. 03.07.2023 Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Over 300 unge sigtet i 2023 for at bære kniv på offentligt sted

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?