Tirsdag eftermiddag kl. 16.09 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Landevejen og Giber Ringvej i Tranbjerg, hvor en brandbil under udrykning var involveret.
Brandbilen var kommet kørende i østlig retning ad Giber Ringvej, da den i krydset med Landevejen kørte over for rødt lys og blev ramt på bagsiden af en bilist, der var kommet kørende i sydlig retning ad Landevejen.
Den civile bil blev ført af en 45-årig mand.
Sammenstødet medførte, at brandbilen væltede om på siden, og at eftermiddagstrafikken blev påvirket på uheldsstedet indtil der igen var ryddet op efter et par timers indsats fra myndighederne.
Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med det uheldige sammenstød.