Påkørt bagfra: 72-årig forsøgte at undvige spritbilist

Onsdag kl. 12.35 modtog Bornholms Politi en melding om et færdselsuheld på Stenbrudsvej i Nexø på Bornholm.

En 72-årig mandlig bilist fra Sjælland kom kørende ad Stenbrudsvej, hvor han bemærkede en bagvedkørende bil, som kørte noget slingrende, hvorfor den 72-årige kørte ind til siden.

Den bagvedkørende bil, som blev ført af en 56-årig mand fra Østbornholm, kørte alligevel ind i bilen med den 72-årige, som derved blev skubbet igennem et stengærde.

I forbindelse med sammenstødet skete der udelukkende lettere personskade på den 72-årige mand, som blev kørt til hospitalet.

Den 56-årige mand blev alkometertestet og sås med en promille over de tilladte 0,5, hvorfor han blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagelse af en blodprøve.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Påkørt bagfra: 72-årig forsøgte at undvige spritbilist

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?