Artikel

Pas på ulovlige Fatbikes, når du søger el-cykel på nettet

Ulovlige eldrevne Fatbikes købt på nettet kan ofte køre væsentlig hurtigere end loven tillader. Det kan ende med store bøder og farlige situationer, hvis man anskaffer sig en ulovlig el-cykel.

Færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi har på det seneste konstateret, at flere og flere unge erhverver sig en såkaldt Fatbike – en type af el-cykel – over nettet. Desværre viser det sig også, at en del køber modeller, der ikke er lovlige i Danmark.

”For nyligt standsede vi to af disse Fatbikes, hvor det viste sig, at de begge kunne køre over 40 km/t, uden der blev trådt i pedalerne. I sådanne tilfælde er der ikke længere tale om en el-cykel men en stor knallert,” siger Vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund, og fortsætter: ”Det betyder også, at der stilles krav til typegodkendelse, kørekort, registrering, styrthjelm og forsikring.”

Kontrollen af de to Fatbikes medførte i begge tilfælde bøder for i alt 11.500 DKK, og at køretøjerne ved en ny standsning vil blive konfiskeret, da de ikke er typegodkendte.

De ulovlige Fatbikes og andre typer af ulovlige el-cykler kan kendetegnes ved, at de ikke er CE-mærket eller typegodkendt, samt at de ofte kan køre, uden pedalerne betjenes. Derudover har motoren ofte en effekt, der overstiger 250 watt, som er max ydeevne for el-cykler i Danmark.

”Vi vil gerne bede forældre og unge mennesker om at tjekke en ekstra gang om den el-cykel, de er ved at købe over nettet, rent faktisk er lovlig i Danmark,” siger Vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund.

I Danmark er der to lovlige versioner af el-cykler:

Almindelige el-cykler, der ikke kan køre mere end 6 km/t, uden der trædes i pedalerne, og som kun kan hjælpe op til 25 km/t, når der trædes i pedalerne. Cyklerne skal overholde maskindirektivet, være CE-mærket og max have en effekt på 250 watt. Der er ingen krav om alder, hjelm eller forsikring.

Speed pedelecs, der er en særlig hurtig form for el-cykel. Disse kan køre op til 20 km/t, uden der trædes i pedalerne, og op til 45 km/t, når man træder i pedalerne. Ved brug af speed pedeles er der blandt andet krav om brug af hjelm, aldersbegrænsning, kørekort og forsikring.

I Danmark er der to lovlige typer af el-cykler:

Almindelige el-cykler
Der må kun være én motor på cyklen
Motoren må kun hjælpe til, når der trædes i pedalerne. Nogle el-cykler har dog en såkaldt “gå-assistent”, der kan trække med op til 6 km/t. Det er en hjælp til at trække cyklen op ad stejle ramper mv.
Motoren må max give effekt på 250 watt
Motoren må kun hjælpe til op til 25 km/t. Derefter skal den slå fra
For bremser, lys og andet udstyr gælder samme regler som for almindelige cykler
Der er ingen aldersgrænse for at køre på el-cykel. Men Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man er mindst 15 år, før man kører på el-cykel.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Speed pedelecs
Det er forbudt at køre på speed pedelec, hvis du er under 15 år
Hvis du er 15-17 år, skal du have kørekort til lille knallert eller have taget kørekort til bil efter reglerne om kørekort til 17-årige
Hvis du er 18 år eller derover, er der ikke krav om kørekort
Du skal køre efter cykel-reglerne. Dvs. at du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler og –skiltning
Du skal køre med cykelhjelm. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du bruger en særlig speed pedelec-hjelm (godkendt efter NTA 8776), som beskytter hovedet bedre end en almindelig cykelhjelm
Du skal køre med lys på cyklen hele døgnet
Du må ikke have passagerer med på speed pedelec, og du må ikke have cykelanhænger bagpå
Promillegrænsen er 0,5 og der er nulgrænse for euforiserende stoffer
Når du kører på speed pedelec, er du erstatningsansvarlig for skader, du forvolder, på samme måde som hvis du kører andre motordrevne køretøjer, fx knallert eller bil
Du skal have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring og altid medbringe din præmiekvittering.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Find flere gode råd til blandt andet køb af el-cykler og sikker kørsel på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside – HER – 

"Nyheder fra alle landets politikredse - hver dag"

hash skunk narko

Artikel

Sydøstjyllands Politi sigter tre personer efter fund af cannabisplanter

21. november 2024

To mænd og en kvinde er sigtet for besiddelse af

(Foto: UKA)

Artikel

En person anholdt og flere sigtet under udrejsekontrol

21. november 2024

I alt blev flere end 1000 personer tjekket, da Syd-

Der er ikke oplyst noget om lastbilchaufførens tilstand. (Foto/Video: Local Eyes)

Artikel

22-årig mistede livet i kollision med lastbil

21. november 2024

En 22-årig mand mistede onsdag morgen klokken 7.05 i en

Læs mere »

(Privatfoto)

Artikel

Hvor er liget: Tre tiltalt for drab på Jimmi

21. november 2024

Der er nu rejst tiltale i sag, hvor en mand

Læs mere »

Kriminalmagasinet Politirapporten – Danmarks største 112-nyhedsside

Kriminalmagasinet Politirapporten er din primære kilde til breaking news inden for politi og kriminalitet i Danmark. Med opdateringer døgnet rundt leverer vi de nyeste døgnrapporter fra politiet samt dybdegående artikler om alt fra skyderier, ulykker og mord til advarsler og sikkerhed. Hold dig opdateret med aktuelle hændelser og politiets indsatser i hele landet, direkte fra vores 112-nyhedsside.

Sponsorerede artikler

Denne artikel er sponsoret

Sponsoreret

Hemmelighederne bag stor succes i sportsvæddemål

Midgaard_event_netavisen

Sponsoreret

Oplev spænding og eventyr med outdoor escape game

Tectake_Danmark_netavisen

Sponsoreret

Find de perfekte spisebordsstole til dit hjem

netavisen.nu - mobler.dk

Sponsoreret

Hvornår har I sidst skiftet dobbeltsengen?

Jem_Fix_Danmark_A_S_netavisen.nu_517

Sponsoreret

Sådan skaber du den perfekte terrasse med de rette terrassebrædder

7-online-casino-spil

Sponsoreret

7 Online casinospil til at prøve i Danmark

nye-vinduer

Sponsoreret

Øg boligens værdi med nye vinduer

casino-anmeldelser

Sponsoreret

Sådan bruger du anmeldelser til at vælge casino

Skjulte-skatte-annonce

Sponsoreret

Udforsk Azorernes skjulte skatte på din næste rejse

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?