Passager anholdt: Spyttede på togkontrollør og politibetjente

Østjyllands Politi fremstillede torsdag formiddag kl. 08.45 en 31-årig udenlandsk mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han sigtes for vold mod en person i offentlig tjeneste ved både at have spyttet en kontrollør og en betjent i ansigtet.

Onsdag morgen stod en kvindelig togkontrollør på perronen på Aarhus Hovedbanegård, da hun så den 31-årige stå og ryge.

Togkontrolløren påpegede, at den 31-årige mand ikke måtte ryge, spyttede han hende ifølge sigtelsen i ansigtet, og efterfølgende skubbede han hende og spyttede på hendes tøj. Herefter steg han på et tog og satte sig ind i en kupé.

Inden toget kørte, nåede en patrulje frem, og den 31-årige mand blev anholdt.

I forbindelse med sin frihedsberøvelse på politistationen spyttede den 31-årige også en betjent flere gange i ansigtet, hvilket gav ham endnu en sigtelse for vold mod tjenestemand.

Den 31-årige blev ved dagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen til landsretten.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Passager anholdt: Spyttede på togkontrollør og politibetjente

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?