Lørdag formiddag kl. 10.22 bliver en personbil med fire personer i ramt af et lokaltog i en jernbaneoverskæring på Sønderstrupvej i Kirke-Eskilstrup.
Føreren af bilen har formentligt overset bommene pga lav sol og kører derfor frem selvom der kom tog.
En 22-årig kvinde fra Holbæk-området blev i lægehelikopter fløjet til hospitalsbehandling, men hun vurderes uden for livsfare. Ingen af de øvrige involverede blev alvorligt kvæstet ved ulykken.
Der var ligeledes heller ingen personskade på nogle af personerne fra toget.
Der blev tilkaldt bilinspektør til at undersøge ulykken og Havarikommissionen blev ligeledes inddraget i arbejdet.