Politiaktion: Anmeldelse om skyderi udløste stor politi-indsats

HORNBÆK: Politiet var talstærkt til stede fredag morgen på Sauntevej efter melding om skyderi, tæt ved rundkørslen til Toftemosevej.

Fredag morgen rykkede Nordsjællands Politi massivt ud efter alarmopkald kl. 08.58 om skyderi på en adresse på Sauntevej.

Her var meldingen til 1-1-2 at der var afgivet flere skud mod en person på stedet, og politiet rykkede ud til stedet i stort antal, ligesom ambulance og læge holdt standby i nærheden.

En 72-årig mand blev hurtigt overmandet og anholdt på Sauntevej ved Stenstrupgård, her sikrede betjentene også et skydevåben – angiveligt et jagtgevær.

Sauntevej blev fuldstændig afspærret under politiets tekniske undersøgelser og ransagning på et til to steder med forbindelse til skyderiet.

Udover politiets teknikere var flere politihunde indsat, mens efterforskere arbejdede på stedet med at få styr på hvad der var foregået på stedet.

Den 72-årige mand, som blev anholdt i sagen, og sigtet for at have affyret to skud med et jagtgevær, blev tidligt fredag aften løsladt igen, politiets efterforskning havde ført dem frem til at den 72-årige ikke havde haft rettet geværet mod andre mennesker.

Der blev affyret to skarpe skud fra jagtgeværet – og ifølge flere kilder skulle målet have været en irriterende muldvarp.

Om den 72-årige mand så reelt fik ram på muldvarpen eller ej – det er der pt ingen oplysninger om.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Politiaktion: Anmeldelse om skyderi udløste stor politi-indsats

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?