Politiet alarmeret: Unge forsøgte at standse sprit- og narkobilist

Natten til søndag kl. 03.55 ringede en bekymret anmelder og oplyste, at der var en ung mand som kørte bil både beruset og påvirket af kokain, selvom man havde forsøgt at stoppe ham.

Anmelderen og flere andre var fulgt efter ham i bil, da de var bange for hvad, der kunne ske.

De havde mistet ham af syne i Hornslet, men vidste at han var kørt mod Aarhus. Kort tid efter fandt de ham, idet han var kørt af vejen.

En patrulje kom hurtigt frem til stedet, hvor føreren forsøgte at få bilen fri. Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og narkokørsel, idet han var tydeligt påvirket.

– En tak skal lyde til personerne, som forsøgte at forhindre ham i at køre, samt fulgte efter for at få standset føreren, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ingen var kommet til skade i uheldet.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Politiet alarmeret: Unge forsøgte at standse sprit- og narkobilist

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?