Artikel

Politiet stopper mange ulovlige knallerter: Tal nu med din teenager

Syd- og Sønderjyllands Politi modtager- ligesom alle øvrige politikredse – jævnligt anmeldelser fra borgere, som føler sig generet af knallerter, som kører alt for hurtigt rundt i deres lokalområde. Politiet tager problemstillingen og henvendelserne alvorligt, da det ikke er ufarligt med ulovlige knallerter i trafikken. 

Ulovlige knallerter skaber både utryghed for andre og udgør en sikkerhedsrisiko for føreren.

”En knallert, som må køre 30 km/t, men kører langt hurtigere, udgør en fare for både andre og føreren selv. Bremserne er ikke lavet til den væsentligt højere hastighed. Samtidig forventer andre trafikanter en lavere fart, hvorved der kan opstå farlige situationer. Derfor tager vi ulovlige knallerter alvorligt og har både kontroller på skoler for at forebygge – og betjente på gaden, som kan stoppe de ulovlige knallerter”, siger politikommissær Anders Hallen Borg, som er leder i Færdselsafdeling Nord hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mandag aften standsede en patrulje hos Syd- og Sønderjyllands Politi en ung mand på knallert i Hjerting, da farten blev vurderet at være noget over 30 km/t, som knallerter må køre.

Det viste sig da også at være korrekt, da knallerten blev afprøvet på rullefelt. Den er noteret til en maksimalhastighed på mindst 72 km/t. Det bliver den 16-årige knallertfører sigtet for, ligesom han fik en betinget frakendelse af kørekortet til knallert.

Lidt senere mandag aften standsede en patrulje en anden ulovlig knallert. Denne gang i Guldager ved Esbjerg. Dens maksimalhastighed blev målt og sat til mindst 54 km/t. Knallertføreren var 15 år.

Forleden formiddag standsede en patrulje en 32-årig knallertfører i Esbjerg Nord. Hans knallert kom også en tur på rullefeltet og fik fastsat en maksimalhastighed på mindst 55 km/t på en knallert, der må køre 30.

Samme eftermiddag blev en 15-årig knallertkører standset i Esbjerg Centrum. Også på en knallert, der var ulovlig. Den blev målt på rullefelt, og knallerten, som højst må køre 30 km/t, fik fastsat en maksimalhastighed på mindst 44 km/t.

Rundt i hele politikredsen ses problemer med ulovlige knallerter – oftest ført af unge mennesker. Derfor opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til, at forældre tager en snak med deres barn og et kig på knallerten:

”Det kan have store konsekvenser for den unge på en ulovlig knallert. Det kan også have konsekvenser for, hvornår den unge senere har mulighed for at tage kørekort til bil. Vi håber, at forældre til de unge mennesker vil involvere sig i både knallerten og dens lovlighed og i, at deres unge menneske forstår de mulige konsekvenser”, siger Anders Hallen Borg.

Hvis forældre gerne vil forberede sig inden snakken med deres unge mennesker, kan de med fordel se på både reglerne for lille knallert samt de sanktioner, der følger, hvis man kører ulovligt.

De er indsat herunder.

Fakta om reglerne for kørsel med lille knallert:
Du skal være mindst 15 år og have knallertkørekort
Du må max køre 30 km/t
Knallerten skal være lovlig, være indregistreret og have gul nummerplade
Du skal bruge styrthjelm
Du skal have en ansvarsforsikring
Du skal køre med lys på hele døgnet

Hvad er straffen for at køre ulovligt på lille knallert?
Hvis du kører for stærkt: 1.200 – 2.400 kr.
Kører uden at have gyldigt kørekort: Første gang 2.000 kr., anden gang 4.000 kr.
Ikke har medbragt kørekort: 1.000 kr.
Kører over for rødt: 1.500 kr.
Kører mod kørselsretningen: 1.500 kr.
Kører uden hjelm: 1.500 kr.
Ikke overholder ubetinget vigepligt: 1.500 kr.
Bruger håndholdt mobil: 1.500 kr.
Har passager med: 1.000 kr. (bøde til begge)
Kører du groft uforsvarligt, fx på en tunet knallert, spiritus- eller narkokørsel, hensynsløs kørsel eller skader andre, kan du miste kørekortet, og knallerten kan blive konfiskeret.

Er det anden gang, du bliver taget på en tunet knallert, bliver knallerten konfiskeret, og muligheden for at tage kørekort til bil bliver udsat i seks måneder.

Er du under 18 år og har erhvervet kørekort til bil, mister du kortet til bil i seks måneder, hvis du får en ubetinget frakendelse til lille knallert.

"Nyheder fra alle landets politikredse - hver dag"

(Foto: Midt- og Vestsjællands Politi)

Artikel

21-årig dømt for at svindle stribevis af ældre

21. november 2024

Straffen blev et års ubetinget fængsel til 21-årig der systematisk

SMÆK RØRET PÅ - Hop ikke på limpinden.

Artikel

Hjælp ældre familiemedlemmer: Bedrageri mod tre ældre kvinder

21. november 2024

Tirsdag eftermiddag var der flere episoder af kontantbedrageri i Astrup

Retten i Aarhus gulvtppe logoFoto stjyllands Politijpg

Artikel

Satte skarpladt pistol for 27-årig kvindes pande: 21-årig mand idømt seks års fængsel

21. november 2024

En 21-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus blevet

Læs mere »

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Artikel

Bilist måtte bremse hårdt og undvige modkørende bil

21. november 2024

Bornholms Politi fik onsdag eftermiddag kl. 16.24 en anmeldelse fra

Læs mere »

Kriminalmagasinet Politirapporten – Danmarks største 112-nyhedsside

Kriminalmagasinet Politirapporten er din primære kilde til breaking news inden for politi og kriminalitet i Danmark. Med opdateringer døgnet rundt leverer vi de nyeste døgnrapporter fra politiet samt dybdegående artikler om alt fra skyderier, ulykker og mord til advarsler og sikkerhed. Hold dig opdateret med aktuelle hændelser og politiets indsatser i hele landet, direkte fra vores 112-nyhedsside.

Sponsorerede artikler

Denne artikel er sponsoret

Sponsoreret

Hemmelighederne bag stor succes i sportsvæddemål

Midgaard_event_netavisen

Sponsoreret

Oplev spænding og eventyr med outdoor escape game

Tectake_Danmark_netavisen

Sponsoreret

Find de perfekte spisebordsstole til dit hjem

netavisen.nu - mobler.dk

Sponsoreret

Hvornår har I sidst skiftet dobbeltsengen?

Jem_Fix_Danmark_A_S_netavisen.nu_517

Sponsoreret

Sådan skaber du den perfekte terrasse med de rette terrassebrædder

7-online-casino-spil

Sponsoreret

7 Online casinospil til at prøve i Danmark

nye-vinduer

Sponsoreret

Øg boligens værdi med nye vinduer

casino-anmeldelser

Sponsoreret

Sådan bruger du anmeldelser til at vælge casino

Skjulte-skatte-annonce

Sponsoreret

Udforsk Azorernes skjulte skatte på din næste rejse

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?