TISVILDELEJE: Den populære festival, Musik i Lejet, skal til at forberede sommerens store fest. I den forbindelse har de inviteret nye frivillige til at blive en del af faMILien.
Musik i Lejet (MIL) startede som en lille, lokal strandfestival, men har formået at skabe sig et navn, som gør den populær og velkendt udover Gribskov kommunes grænser.
Ligesom alle andre festivaler, er Musik i Lejet også afhængig af frivillig arbejdskraft.
Det har dog tidligere ikke været et problem at skaffe frivillige. Og der er hvert år flere tusinde på venteliste til, at blive blive en del af frivillig-familien.
Men det er især de lokale frivillige, som festivalen gerne vil tiltrække.
Musik i Lejet inviterede derfor interesserede, lokale personer fra Gribskov kommune til et frivilligt- arrangement, hvor man kunne høre mere om at arbejde for festivalen, og evt. melde sig ind i den voksende gruppe af frivillige, som føler sig som en stor familie.
Og noget tyder på at interessen for at arbejde for den nordsjællandske festival er stor.
De lokale frivillige strømmede til, da Musik i Lejet afholdte deres frivillig-arrangement.
Således kan Musik i Lejet byde velkommen til 25 nye lokale frivillige.
‘Vi er så glade for støtten og opbakningen fra lokalsamfundet. Det betyder meget for os. Og taget i betragtning af, at der er 1500 indbyggere i byen, så synes vi det er ret flot’, siger pressechef Jesper Gisli til Netavisen Gribskov.
Vil have de lokale med
Musik i Lejet har netop gjort lidt mere ud af, at henvende sig til lokalområdet i år. Udover det lokale frivillig-arrangement, har Musik i Lejet også ændret en smule på før-salget til festivalen.
Festivalen vil nemlig rigtig gerne have at, alle borgere fra Tisvildeleje skal have mulighed for at deltage i festivalen, da den bliver afholdt i deres baghave.
Derfor har Musik i Lejet erstattet deres almindelige lokalsalg, som var for alle, med 3220-billetten, som kun er for fastboende borgere i Tisvildeleje.
3220 billetten bliver sat til salg d. 15. november og 10 dage frem.
Musik i Lejets officielle billetsalg starter d. 1. december, kl. 10.00.