GRÆSTED: i weekenden den 16.-17. november kan du tage til Quercus Design udstilling – Connecting Home and Habitat hos Holographic Art Foundation, i Græsted.
Quercus Design er et kunstprojekt som formidler naturens enestående kunst og fremhæver de komplekse interaktioner mellem forskellige livsformer og arter. Planter, svampe, bakterier og dyr er fire vidt forskellige livsformer som er tæt forbundet og afhængige af hinandens tilstedeværelse, hvilket giver anledning til symbiotiske forhold og kunstværker, som naturen selv har skabt.
Kunstprojektet ønsker at forbinde mennesker til naturen, ved at øge forståelsen for økosystemet og de mange symbiotiske forhold over alt omkring os. “Connecting home and habitat” vil dele måder at invitere naturen hjem på.