Rambuktyve stoppet af betonstolper

HØRSHOLM: Tøjbutikken ‘Daniel’ på hovedgaden i Hørsholm er i nat forsøgt plyndret ved et rambuktyveri. Butikkens sikring i form af betonheller holdt dog bedre end tyvene bil.

På trods af en tydelig sikring, i form af nedstøbte heller foran butikken, havde gerningsmændene forsøgt at køre en stjålet personbil ind i facaden. (Foto: Googlemaps.com)

Kl. 02.11, natten til tirsdag, forsøgte flere ukendte gerningsmænd at køre en stjålet Mazda 626  ind igennem facaden til tøjbutikken ‘Daniel’.

Butikkens sikring holdt til angrebet, mens gerningsmændenes bil blev noget medtaget af det mildt sagt optimitiske rambukforsøg, og tyvene flygtede fra stedet til fods uden at få et udbytte med sig.

Natten til mandag havde en anden butik på Hovedgaden,  ‘Klippecompagniet’, også haft ubudne gæster idet ukendte gerningsmænd afmonterede et vindue i baggården til butikken.

Vinduet var sikret med et metalgitter, som tyvene også fik forceret, hvorefter tyvene forsøgte at brække en pengeboks ud af væggen i butikkens baglokale.

Enten var pengeboksen sat for godt fast, eller også havde tyvene for tynde arme, for pengeboksen blev siddende, mens indbrudstyvene måtte nøjes med at stjæle nogle klippemaskiner og de ganske få kontanter der var i butikkens kasseapparat før de flygtede fra stedet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?