Flygtninge, der har asyl i Danmark, må i dag efter 10 års ophold i Danmark rejse på ferie i det hjemland, som de ellers har beskyttelse fra. Den regel ønsker ministeren at stramme.
Når en flygtning har været i Danmark i 10 år, tillader udlændingeloven i dag, at vedkommende kan rejse på ferie i det hjemland, som de ellers har beskyttelse fra.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek ønsker at lave reglen om. Ændringen vil betyde, at en flygtning fremover vil kunne risikere at miste sin opholdstilladelse på grund af ferierejse til hjemlandet – også efter 10 års ophold i Danmark.
Hvis det kommer til udlændingemyndighedernes kendskab, at en flygtning har været på ferie i sit hjemland, vil det i første omgang være op til Udlændingestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for inddragelse af asylopholdstilladelsen. Inddragelse vil kun ske, hvis det vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis en flygtning opnår en opholdstilladelse på et andet grundlag, eksempelvis en erhvervstilladelse, vil vedkommende godt kunne rejse tilbage til det hjemland, personen er flygtet fra, uden at det vil have betydning for opholdstilladelsen.
”Jeg mener ikke, at en flygtning, der har asyl i Danmark, bør kunne rejse hjem til sit hjemland på ferie. Heller ikke efter 10 år, siger Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, og fortsætter:
“Det kan jo ikke passe, at man bor i Danmark med adgang til hele velfærdssamfundet med en asylopholdstilladelse, fordi man er forfulgt i hjemlandet, men så samtidig bruger sin sommerferie på at rejse tilbage til sit hjemland og holde ferie. Jeg vil være ærlig og sige, at vi ikke laver den her lovændring, fordi vi har set mange eksempler, hvor flygtninge er rejst på ferie i hjemlandet. Det har vi ikke. Vi laver ændringen af principielle grunde. For mig giver 10-årsreglen ikke mening, og derfor vil vi ændre loven, slutter Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Lovændringen er netop sendt i høring og forventes at blive fremsat i Folketinget til oktober.
Samme lovforslag forventes også at indeholde en række andre tiltag. Lovforslaget vil bl.a. præcisere oplysningspligten for udlændinge således, at udlændinge også i sager om forlængelse vil være forpligtet til at bidrage til oplysningen af sin egen sag og efter tilsigelse vil være forpligtet til at deltage i personlige møder samt stille sit pas eller anden rejselegitimation til rådighed til brug for udlændingemyndighedernes behandling af sagen.
Lovforslaget vil også udvide Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets adgang til oplysninger fra andre sager om opholdstilladelse under behandlingen af en konkret sag. Regeringen vil med lovforslaget samtidig præcisere hensigten med bopælskravet i særloven for fordrevne fra Ukraine.
Fakta
Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2019 til den 25. juni 2023 truffet afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af 10 opholdstilladelser meddelt på baggrund af asyl, som følge af ferierejser til hjemlandet/tidligere opholdsland efter udlændingelovens § 19, stk. 3.
Det bemærkes, at det først fra 2019 er muligt at opgøre antallet af afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser meddelt på baggrund af asyl grundet ferierejse til hjemlandet.
Der kan derudover være sager, hvor styrelsen har lagt til grund, at en udlænding med opholdstilladelse meddelt på baggrund af asyl i Danmark har været rejst til sit hjemland, men hvor opholdstilladelsen er blevet inddraget eller nægtet forlænget på andet grundlag (eksempelvis svig).
Opgørelsen for 2019 til og med 2022 er endelig med efterfølgende manuelle korrektioner, mens opgørelsen for 2023 er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 25. juni 2023.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.
