Rekordindehaver klar til endnu en sæson i Nordsjælland Håndbold

HÅNDBOLD: 27-årige Carl-Emil Haustrup forlænger med klubben og bliver frem til 2025.

Hver gang han går på banen, udbygger han klubrekorden for flest spillede kampe i den lysegrønne trøje. Og det fortsætter Carl-Emil Haunstrup med næste sæson. Den træfsikre

“Jeg har først og fremmest valgt at forlænge, fordi jeg er glad for at være her og for min rolle på holdet, som jeg stadig føler kan udleves endnu mere,” siger fløjspilleren i en udsendt pressemeddelelse fra Nordsjælland Håndbold.

Ud over at levere på banen, så er der også muligheder for at hjælpe ungdommen på vej.

“Det er også et super godt miljø at være i med en masse unge drenge, der vil fremad. Det gør, at jeg synes, det er et fedt sted at være. For er man der ikke 100 procent, så er der en anden, der står klar til at få din plads. Jeg tror, at næste sæson bliver en perfekt kombination af ældre, rutinerede kræfter blandet med de unge med gå-på-mod”.

“Oveni føler jeg også, at Nordsjælland er klar til at tage et step op i forhold til, hvor vi er i tabellen. Der er også kommet mere opbakning med blandt andet flere virksomheder, der har lyst til at dyrke Nordsjælland Håndbold”.

Cheftræner: ”Han er imponerende”
Den kommende cheftræner Laurids Søgaard er glad for, at Carl-Emil Haunstrup har valgt at fortsætte sin karriere på Nordsjælland-holdet, så han har den rutinerede højrefløj at råde over næste sæson.

“’Carl-Emil er på mange måder lidt af en særlig case i Nordsjælland Håndbold. Hans vej ind på ligaholdet var langt fra lige ud ad landevejen og nu sætter han kamprekord hver gang han går på banen – det er imponerende! Carl præsterer gang på gang og hvis man kigger på scoringsprocenter fra de tre foregående sæsoner, så ligger han helt i top blandt ligaens højrefløje”.

“Desuden glæder det mig, at Carl-Emil stille og roligt er blevet mere og mere bevidst om sin rolle på holdet i forhold til at hjælpe de unge, gå forrest i dele af træningen og dele ud af den erfaring, han har opbygget. Det håber jeg er en dimension, som han, her i hans 10(!) sæson, kan udvikle endnu mere – til gavn for både holdet og ham selv”.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?