NORD: Restaurantkæden McDonald’s har netop fyret to firmaer, som gjorde rent i restauranterne for burgerkæden. Fyringen sker som et direkte resultat af en razzia hvor der blev fundet flere personer som var ansat til rengøringen med sorte penge.
Nordsjællands politi var med i razziaen som fandt sted midt i april, indsatsen var sigtet mod sort arbejde på 18 McDonald’s-restauranter over hele Sjælland, og det viste sig at give pote.
Razziaen gav ialt 31 sager, og razziaen førte også til at ni udlændinge blevet udvist af Danmark.
– Vi har opsagt samarbejdet med de to leverandører på alle de restauranter, hvor de har været benyttet. Det har vi gjort, fordi sagen viser, at noget ikke er helt, som det skal være, siger Sara Helweg-Larsen, kommunikationsdirektør hos McDonald’s Danmark, til fagbladet 3F, hun ønsker ikke at oplyse navnene på de to rengøringsselskaber.
Politiinspektør Uffe Stormly fra Nordsjællands Politi oplyser, at de fire politikredse som kørte razziaerne har rejst 31 sager efter razziaen.
Det drejer sig om fire sager om falsk ID, fordi rengøringsfolk fremviste falske id-papirer, ydermere var der 17 sager vedrørende illegalt arbejde samt 10 sager om ulovligt ophold i Danmark.
Ni af sagerne er blevet klaret ved, at personen er blevet udvist af Danmark og har fået indrejseforbud, oplyser politiinspektør Uffe Stormly.
– Vi mener, at det helt klart har været sat i system og organiseret med henblik på at omgå reglerne, siger han og oplyser, at politiet stadig er i gang med efterforskningen mod en formodet bagmand med dansk statsborgerskab og udenlandsk baggrund.