Nordsjællands Politi er fredag eftermiddag til stede i Tikøb efter et væbnet røveri mod Spar på Fredensborgvej klokken 12.17.
En gerningsmand lavede et kassedyk og flygtede fra stedet.
Han beskrives som ca 25 år, 175-180 cm høj, iført grå hættetrøje, sorte bukser, solbriller og sorte handsker.
Manden løftede under kassedykket op i sin trøje og fremviste en pistollignende genstand hvilket forvandlede et tyveri til et alvorligt væbnet røveri.
Vidner eller andre med oplysninger om sagen bedes ringe 114.