Savnet 20-årig student fundet død i Nørresø

En 20-årig mandlig student, der har været savnet siden lørdag, er torsdag aften fundet død.

Den 20-årige mand, der siden natten til lørdag den 29. juni har været savnet, er torsdag aften fundet død i Nørresø i Viborg.

Midt- og Vestjyllands Politi har siden lørdag nat eftersøgt den 20-årige student med droner, helikopter og hunde. Søværnets Dykkertjeneste har samtidigt søgt under vandoverfladen med dykkere og sonar.

Det er netop dykkere fra Søværnets Dykkertjeneste der klokken 18.30 torsdag aften den 4. juli fandt den 20-årige mand i søen.

“Han er identificeret, og vi er sikre på, at det er ham”, siger leder af lokalpolitiet i Viborg vicepolitiinspektør Henrik Glintborg

“Selv om vi har søgt målrettet i flere dage, så er det et trist fund. Det er ikke svært at forstå, at familie, venner og pårørende befinder sig i en svær tid lige nu”, siger Henrik Glintborg.

Fredag vil der blive afholdt ligsyn, og politiets efterforskning vil fortsætte for at klarlægge dødsårsagen.

“Vi har fået arbejdsro til at søge på søen, og det vil jeg gerne takke borgerne for. Med fundet fjerner vi nu også afspærringerne, siger vicepolitiinspektøren.

De pårørende er underrettet, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?