Tag en cykeltur langs kysten i det Nordsjællandske landskab. Her tager ruten dig gennem enestående naturområder, masser af iskiosker, charmerende kystbyer med fine badestrande, ubegrænsede udsigter og masser af seværdigheder som nok er et stop værd.
Rute 47, er en skiltet cykelrute mellem Helsingør, Gilleleje og Hundested. Det er en oplagt familietur eller som romantisk cykeltur med sin udkårende.
Ruten strækker sig over 65 km og er sat til at vare små 3 timer hvis man kører den i streg. Men hvis du vil holde pauser og opleve de rigdomme som nordkystbyerne har at byde på er det nok en god idé at tage en overnatning eller to, for at få det fulde udbytte af turens seværdigheder.
På ruten finder du flere supermarkeder, kiosker og tankstationer, hvor du kan provianterer.
Er du løvet tør for vand i drikkedunken så gå på udkig efter kirker, som oftest har en lille vandhane som du kan tappe vand fra. er det derimod sulten der nager, er der flere kulinariske steder som du kan stille sulten hos med alt fra gourmet til fællesspisning.
Skal der kunstbesøg ind på turen kan du snildt tage forbi Rudolph Tegners Museum og Statuepark eller Munkeruphus
Praktisk information
- Længde: 65 km
- Sværhedsgrad: Medium
- Tid: 3 timer og 10 minutter i følge Google
- Egnet til børn: Ja
- Belægning: Grus 50% Asfalt: 50% Dele af Nordkyststien følger Slotsruten (Rute 48).