Ved det grønne hjørne ved Helsinge Dyrelæge, står en flot stenbænk. Den er skænket af læserne/borgerne af Ugeposten/Helsinge til ære for en helt speciel person, som desværre gik bort og forsvandt ud af Helsinge bybillede tilbage i efteråret 2016.
Finn Eigaard, også kendt som ‘Flaske Finn’, var i årtier en fast del af bybilledet når han med sin lille vogn, gik stille rundt i Helsinges gader og på stationen, og samlede skrald og flasker for at holde byen pæn og ren.
Han var en vellidt mand, som altid var klar til at hjælpe andre. Da nyheden af hans bortgang kom fra reagerede flere med sorg og respekt, og flere opfordrede til en indsamling til ære for Flaske Finn.