Hvis der er dårligt vejr eller man ikke er så meget til stranden, så pak svømmeudstyret og smut en tur i Gribskovs svømmehal. Der er flere forskellige bassiner og aktiviteter i svømmehalen, så lige meget om du er elitesvømmer, motionist, eller bare er ude efter at have det sjovt og plaske rundt, så er der noget for dig.
Svømmehallen har et 25 meter langt sportsbassin, hvortil der også er en 1 meter og en 3 meter vippe. Der er også et morskabs- og trænningsbassin, et småbørnsbassin og et varmtvands bassin, som er 32-34 grader varmt. Derudover er der også en rutsjebane og en sauna og dampbad. For flere oplysninger om svømmehallens faciliteter se her.
Det er ikke muligt at leje hverken badetøj, håndklæder eller briller. Men der er i svømmehallen et mindre sortiment af badeudstyr, som kan købes.
Svømmehallen tilbyder et par aktiviteter til både børn og voksne. For de voksne er der saunagus, aquafit og aquajogging på dybt vand. For flere oplysninger og tilmelding se her.
For børn er der babysvømning med støtte og vejledning af dygtige uddannede instruktører. For tilmelding se her.
Svømmehallen er er åben alle ugens dage. Nogle gange kan det forekomme at dele af bassinerne er optaget grundet undervisning, men det er altid muligt at komme og prøve de forskellige faciliteter. Billetsalg og indgang lukker 1 time før svømmehallen gør.
Se her for flere oplysninger omkring åbningstider.