Nationalpark Kongernes Nordsjælland er med sine bjergtagende naturområder og enestående kulturhistorie et skatkammer af oplevelser for naturelskere. Den indeholder dybe skove, to af Danmarks største søer, Arresø (den største) og Esrum Sø (den vandrigeste) samt moser, strandenge og klitter.
Så du har rig mulighed for at nyde naturen, dyrelivet, fiske – dog med fisketegn, ro i havkajak, stand up paddle, tage på vandreture langs stranden, bestige klitterne eller kystskrænterne.
Forslag til udflugter i Kongernes Nordsjælland
Tisvilde Hegn, er indbegrebet af idyl. Her finder du fx resterne af den forladte landsby Torup, der forsvandt under et metertykt lag sand, da store dele af området blev dækket af flyvesand i 1500-tallet. Du kan bevæge dig ind i Troldeskoven med de bugede grene og stammer fra de oldtidsgamle fyrtræer. Helene Kilde og grav. Der er masser af oplevelser at hente.
Auderød er en hyggelig lille havn på spidsen af Arrenæs. Her er det godt at starte kajakturen og du har også mulighed for at lave bålkaffe med smuk udsigt over Arresø fra shelterpladsen.
Hede landskabet Rusland ved Dronningmølle er et smukt bakket landskab med lyng, enebær og fyrretræer.