Nordjyllands Politi har onsdag gjort hvad de kunne for at hjælpe en nødstedt kattekilling i Limfjordstunnelen som uden tvivl har brugt en hel del af sine ni liv.
En kattekilling har onsdag brugt det meste at eftermiddagen på at komme fra Aalborg mod Nørresundby via Limfjordstunnelen.
Det har ikke været muligt for Nordjyllands Politi tidligere på dagen at lokalisere katten, men kl. 17.10 blev den lille fyr set på kameraerne i tunellen.
Da katten pludselig blev set på kamera blev der straks lavet spærring af 1. vognbane og mandskab fra tunellen kørte til stedet og fandt her kattekillingen som sad i siden af tunellen og var skræmt.
Den blev reddet sikkert ud og Dyrenes beskyttelse kontaktet for afhentning af det lille pus.