Spritstiv 45-årig mand mistede bilen på stedet

En udenlandsk 45-årig mand blev søndag eftermiddag standset, da han kom kørende ad Okavangovej ved Frederikssund. Mødet mellem den 45-årige mand og politiet medførte beslaglæggelse af bilen.

Her viste en alkometertest, at mandens promille var højere end to. Derfor blev han sigtet for spirituskørsel og den bil, han kørte i blev beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel.

Manden blev herefter taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra ham. Den skal nu analyseres for at fastlægge hans nøjagtige promille til brug for den videre behandling af sagen.

Den 45-årige blev også sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde noget kørekort.

Dette er vanvidskørsel
– Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.

– Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover.

– Spirituskørsel med en promille over 2,00

– Udviser særlig hensynsløs kørsel – det kan fx være, hvis man i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt optrukne spærrelinjer og dermed skaber farlige situationer, eller hvis man kører imod færdselsretningen på en motorvej

– Forsætligt forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed – det kan fx være, hvis man kører bilen ind på cykelstien for at forskrække cyklisterne, eller hvis man bevidst påkører fodgængere i et fodgængerfelt 

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Spritstiv 45-årig mand mistede bilen på stedet

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?