Stjålet cykel sat til salg: Sælgeren blev så opsøgt af ejeren

Det lykkedes i går også for Midt- og Vestsjællands Politi at skaffe en stjålen cykel til en værdi af 15.000 kroner retur til ejeren.

Cyklen var stjålet i sidste uge fra en adresse i Roskilde, og ejeren så nu at cyklen var sat til salg på nettet og lod nu som om, at hun ville mødes med sælgeren.

Ved mødet med ejeren gik sagens rette sammenhæng op for ham, og så hev han ellers op i galocherne og stak af fra stedet.

Det lykkedes dog for ejeren af cyklen at tage et billede af den flygtende cykeltyv mens hun havde godt fat i cyklen som tyven ikke fik med sig.

En patrulje efterforskede videre i sagen og fik mistanke til en 26-årig mand, der opholdt sig i en lejlighed på Maglehøjen som herefter blev aflagt et besøg.

På stedet blev der, udover cykeltyven, også fundet en vinkelsliber.

Den 26-årige mand blev derfor sigtet for cykeltyveriet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce