En mand fra lokalområdet faldt mandag morgen om i krydset Akelejevej – Smidstrup Strandvej.
En person faldt mandag morgen, omkring kl. 08.00, om ved Netto’s store skilt i krydset Akelejevej – Smidstrup Strandvej i Smidstrup.
Der blev ydet livreddende førstehjælp på stedet, indtil ambulancer, akutbil og politi nåede frem til stedet.
Den livløse person blev efter en længere indsats på stedet, båret ind i ambulancen som forblev på stedet frem til omkring kl.09.45, mens akutbil og lægebil forlod stedet kort efter personen var placeret i ambulancen.
Der var tale om sygdom, og altså ikke nogen kriminel handling bag dramaet i det offentlige rum eller det store fremmøde af redningskøretøjer og politi.
Det har endnu ikke været muligt at få oplysninger om personens tilstand, men redaktionen afventer svar fra Nordsjællands Politi.