Den 44-årige mand var tiltalt for at have forsøgt at dræbe en 45-årig mand i en lejlighed i Brøndby den 30. oktober 2022.
Den 45-årig blev ramt af flere knivstik og overlevede alene, fordi han modtog livreddende førstehjælp.
Umiddelbart efter drabsforsøget blev den 44-årig anholdt af politiet og blev efterfølgende varetægtsfængslet. Han har været fængslet siden.
I sidste uge idømte Retten i Glostrup ham seks års fængsel for drabsforsøg.
”Som udgangspunkt idømmes der seks års fængsel i sager om drabsforsøg. Det var min påstand i sagen – og det valgte retten at følge”, siger sagens anklager Krisoffer Bruun Hansen
Den 44-årige mand modtog dommen.