Artikel

Syd- og Sønderjyllands Politi har modtaget 160 ulovlige våben

Ved en frit lejde-aktion i 2017 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi knap 2000 ulovlige våben

Siden fredag den 1. november har borgerne i Syd- og Sønderjylland haft mulighed for at aflevere deres ulovlige våben til politiet uden at risikere straf. I hele november kan borgerne anonymt indlevere ulovlige våben til politiet, uden at det medfører sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse – en såkaldt frit lejde-aktion.

Indtil videre har politiet i Syd- og Sønderjylland modtaget 265 effekter, fordelt på 126 skydevåben, 34 blankvåben og 105 effekter i kategorien ”Andet”, hvor hovedparten er ammunition.

”Vi er glade for at borgerne har taget godt mod tilbuddet og afleveret våben til os. Vores mål er at få så mange ulovlige våben som muligt væk fra gaden for at øge alles sikkerhed”, siger vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Sidst politiet gav et tilsvarende frit lejde var i 2017, hvor Syd- og Sønderjyllands Politi modtog 1981 ulovlige våben fra borgerne. Heriblandt var der 992 skydevåben, 521 blankvåben og 193 eksplosivstoffer.

”Vi håber, at mange igen vil benytte sig af den sjældne mulighed, som frit lejde-aktionen tilbyder. Vi er i hvert fald klar til at tage mod mange flere våben,” siger Søren Vraa Larsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi tager mod våben på de tre politistationer i Sønderborg, Haderslev og Esbjerg i den almindelige åbningstid. Våbnene må af sikkerhedsmæssige hensyn ikke stilles uden for politistationerne, men skal afleveres i borgerekspeditionen. Dette kan gøres helt anonymt.

Hvis man er i besiddelse af særligt farlige genstande – fx granater og eksplosiver– skal de ikke transporteres til politiet, da det er for risikabelt. Borgerne skal kontakte politiet på telefon 1-1-4, som sørger for afhentning. Afleveringen sker fortsat anonymt og straffrit.

Fakta
Indleverede våben dd:

126 skydevåben

34 blankvåben

105 andet, især ammunition

Indleverede våben i 2017:

992 skydevåben

521 blankvåben

185 luft- og fjedervåben

193 eksplosivstoffer

90 andre typer våben

Her kan du aflevere våben
Frit lejde aktionen varer fra 1. november 2024 til 30. november 2024. I denne periode kan du frit – og uden risiko for straf – aflevere våben til Syd- og Sønderjyllands Politi inden for den almindelige åbningstid på adresserne:

Esbjerg Hovedpolitistation
Kirkegade 76
6700 Esbjerg

Haderslev Politistation
Gammelting 3
6100 Haderslev

Sønderborg Politistation
Ringridervej 37
6400 Sønderborg

Åbningstider:
Mandag-onsdag klokken 10-15
Torsdag 10-17
Fredag 10-13
Lørdag og søndag: Lukket
Lørdag den 30. november: 10-15

Hvilke våben er omfattet af frit lejde?
Alle våben er omfattet. Det vil sige knive, økser, sværd, skydevåben, slagvåben, blankvåben, ammunition, eksplosiver etc.

Sådan transporterer du våben
Under frit lejde aktionen er det tilladt at transportere våben til aflevering ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Sørg for at transporten foregår forsvarligt og med våbnene skjult i tasker, kasser og lignende. Hvis du er i tvivl, så ring for vejledning på 1-1-4.

Er du usikker på om våbenet er ladt
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit skydevåben er ladt med ammunition, skal du – hvis du er våbenkyndig – aflade våbnet.

Hvis du ikke er våbenkyndig, og er i tvivl, så lad våbnet stå og ring i stedet til Syd- og Sønderjyllands Politi på 1-1-4 – så aftaler vi nærmere.

Er det ikke muligt for dig at komme til Syd- og Sønderjyllands Politi: Ring til os på 1-1-4 – så kan vi aftale nærmere

 

Aflever KUN ved personlig betjening

Når du er fremme ved Syd- og Sønderjyllands Politi skal du aflevere våbnene til den medarbejder, der passer afleveringsstedet.

Du må altså IKKE blot placere våbnet på trappestenen eller foran en politistation.

Hvis våben efterlades uden opsyn, kan de potentielt udgøre en fare for andre.

"Nyheder fra alle landets politikredse - hver dag"

Retten i Aarhus gulvtppe logoFoto stjyllands Politijpg

Artikel

Satte skarpladt pistol for 27-årig kvindes pande: 21-årig mand idømt seks års fængsel

21. november 2024

En 21-årig mand er onsdag ved Retten i Aarhus blevet

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Artikel

Bilist måtte bremse hårdt og undvige modkørende bil

21. november 2024

Bornholms Politi fik onsdag eftermiddag kl. 16.24 en anmeldelse fra

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Artikel

20-årig stukket ned: To personer anholdt efter knivstikkeri

21. november 2024

Natten til torsdag blev en 20-årig mand stukket med kniv

Læs mere »

retfærdighed blind lov orden dom retten forbryder

Artikel

Tæskehold overfaldt 16-årig på skole – nu er alle dømt for vold

21. november 2024

Sidste år blev en 16-årig passet op af et tæskehold

Læs mere »

Kriminalmagasinet Politirapporten – Danmarks største 112-nyhedsside

Kriminalmagasinet Politirapporten er din primære kilde til breaking news inden for politi og kriminalitet i Danmark. Med opdateringer døgnet rundt leverer vi de nyeste døgnrapporter fra politiet samt dybdegående artikler om alt fra skyderier, ulykker og mord til advarsler og sikkerhed. Hold dig opdateret med aktuelle hændelser og politiets indsatser i hele landet, direkte fra vores 112-nyhedsside.

Sponsorerede artikler

flyttekasser

Sponsoreret

Gomule: Alt til din flytning

IMG_5565

Sponsoreret

Skab et stilfuldt hjem med de rette gardiner

thc

Sponsoreret

Bliv klogere på THC-JD

ferieideer

Sponsoreret

Rejseinspiration: Unikke ferieidéer til din næste rejse

Ilse-Lykke5

Sponsoreret

Opdag det bedste udvalg af dametøj i Helsinge

hjemmekontor-ai-gen

Sponsoreret

Effektive strategier for jobsøgning

en-udenlandsk-arbejdsplads

Sponsoreret

Arbejdsmåtter øger komfort og produktivitet på arbejdspladsen

teknologi-sikkerhed

Sponsoreret

Har du styr på din virksomheds teknologiske sikkerhed?

ny-hjemmeside

Sponsoreret

Sådan forbedrer du din performance med WordPress hjemmeside-optimering

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?