Tisvilde skelet er et mysterie

TISVILDE: Torsdag d. 8.novemner blev et kranie og nogle skelet dele fundet i bevoksningen ved Sankt Helene Kursus & Ferie Center, og det var liget af en mand – det er det eneste der pt. er helt sikkert. 

På billedet her ses, hvor tæt på cykelstien at liget lå. Teknikeren i hvid dragt står på cykelstien mens hans kollega tager et billede af skelettet, det er et mysterie at ingen har bemærket det opløste lig tidligere. (Foto: Allan Andersen)

Nordsjællands Politi arbejder fortsat på sagen og de tekniske undersøgelser af såvel skelet, som stedet hvor liget blev fundet, kan forhåbentlig snart fortælle mere om den fundne døde mand.

Mandag kom de første retsmedicinske resultater tilefterforskerne, og ifølge dem er der tale om en mand med en højde på cirka 180 centimeter.

Ifølge Politirapporten.nu’s kilder blev skelettet af manden fundet i en fordybning, men liget var gemt væk under en række rafter, bjælker og andet materiale der dækkede for liget.

Om liget var forsøgt gemt væk er endnu ukendt, men politiet har indtil nu oplyst at liget ikke var gravet ned.

Måske er skelettet en ung mand
– Vi havde først anslået den døde til at være mellem 40 og 50 år, men vi får nu at vide, at han meget vel kan være yngre. Der er fortsat usikkerhed om, hvor længe han har vøret død. Retsmedicinernes konklusion er, at han døde tættere på år 2011 end år 2009, som først anslået. Muligvis kan analyser af jorden omkring findestedet give os et fingerpeg om dødsårsagen. Vi håber også at kunne finde noget, der kan hjælpe os med at identificere ham, siger Vicepolitiinspektør Henning Svendsen til Frederiksborg Amts Avis.

Politiet fastholder fortsat den teori, at der er tale om en asylansøger som har boet i Sankt Helene, idet Røde Kors over flere perioder har indkvarteret asylansøgere på stedet grundet manglende plads i Sandholmlejren.

Det er ligeledes et mysterie hvordan et lig kan ligge og rådne i et forholdsvist åbent buskads, tilsyneladende uden at være gravet ned, blot få meter fra en cykelsti og klods op ad en fodboldbane, samt midt i et område med utallige hundeluftere på daglig basis.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?