To sigtet for natligt brandattentat på sommerhus

To mænd er blevet anholdt og sigtet for, natten til onsdag, at have sat ild til et sommerhus på Tycho Jessens Vej – for tredje gang. Politiets teknikere arbejdede det meste af onsdagen på gerningsstedet.

En ung mand skal være beboer i sommerhuset på Tycho Jessens Vej, og beskrives af beboere i området som en fredsommelig fyr. Nogen har dog tydeligt et horn i siden på ham, for siden natten til mandag er der forsøgt ildspåsættelse af hans sommerhus intet mindre end tre gange.

Den seneste var natten til onsdag, hvor der kl. 03.06 blev slået alarm til 1-1-2 om ild i huset.

Der var tydeligvis sat ild til et hjørne og et område omkring husets hoveddør, og herfra var ilden på vej op i husets tag. Heldigvis var brandfolkene på brandstationen i Hornbæk hurtigt fremme på adressen, og fik slukket ilden effektivt.

Der var også benyttet en brandslukker på stedet i ventetiden på brandkøretøjerne, og den havde uden tvivl medvirket til at holde ilden nede.

To anholdt kort efter
Politiet fik hurtigt sikret en række gode spor, herunder via videoovervågning i området, og der blev foretaget anholdelse af to personer som begge blev sigtet for ildspåsættelse af sommerhuset.

Der er tale om to 23-årige mænd, som er sigtet for ikke mindre end tre gange – d.10. og 12. juni – at have forsøgt ildspåsættelse af huset på Tycho Jessens Vej.

De to mænd skal have været vidende om at der var en mand i huset – alligevel forsøgte de at sætte ild til huset ved brug af forskellige brændbare væsker.

Teknikere fra bla. Nordsjællands Politi, KTS, NKC og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut arbejdede i mange timer på stedet.

Det er dermed klart at sagen tages yderst alvorligt af Nordsjællands Politi, som allerede ved slukningsarbejdet om natten havde opsat en omfattende afspærring i området.

Teknikerne arbejdede hele onsdagen på gerningsstedet som var afspærret i timevis. (Foto: Allan Andersen)
Teknikerne undersøgte også en bil uden plader på stedet. (Foto: Allan Andersen)
En brandslukker lå efterladt på jorden. (Foto: Allan Andersen)
Gerningsstedet var fuldstændig afspærret det meste af onsdagen. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Gerningsmændene er angiveligt flygtet ud via stien langs huset. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?