To unge kørte vanvittigt på knallert gennem Solrød Center

To unge knallertkørere forsøgte tirsdag aften at flygte fra politiet på deres dybt ulovlige knallerter i Solrød Center – det mislykkedes i den grad.

Tirsdag aften kl. 19.10 ville færdselspolitiet standse to unge mænd på et par knallerter som var åbenlyst dybt ulovlige.

Den ene var en 17-årig lokal ung mand, der kom kørende på en knallert med tildækket nummerplade med en hastighed på omkring 60-70 km/t.

Den unge mand havde bestemt ikke tænkt sig at standse, men da han forsøgte at køre væk fra stedet, ramte knallerten en vejbom, der ødelagde knallerten i en grad, så den ikke kunne køre videre.

Den 17-årige fulgtes med en 16-årig dreng fra Karlslunde, der også kom kørende gennem Solrød Centeret med samme hastighed. Det lykkedes den 16-årige at stikke af fra stedet. men politiet fandt frem til ham og pågreb ham hjemme hos forældrene.

Begge knallerter blev afhentet på ladvogn og skal nu undersøges nærmere, som man kan fastslå, hvor hurtigt, de kan køre.

Begge blev sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og den 17-årige blev desuden også sigtet for at have kørt med tildækket nummerplade.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?