Tirsdag eftermiddag påkørte en knallertkører en 75-årig kvinde som kom cyklende i modkørende retning – og stak så af fra stedet.
Tirsdag eftermiddag kl. 15.14 blev en 75-årig kvinde på cykel påkørt frontalt af en knallert med to unge mænd.
Ulykken skete på Ullerødvej i Kokkedal, og der blev slået alarm til 1-1-2 som sendte politi og ambulance til stedet.
De to unge på knallerten stak dog af fra uheldsstedet under påskud om, at de skulle hente den enes mor – om politiet fik nogen kontakt til de flygtende unge fremgår ikke af dagens døgnrapport fra Nordsjællands Politi.
Kvinden blev kørt på hospitalet for at blive undersøgt for sine skader.