To varetægtsfængslet for at dolke 25-årig mand

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede torsdag kl. 09.30 to mænd på 27 og 28 år i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De er begge sigtet for grov vold i forbindelse med et knivoverfald natten til den 31. august.

Episoden fandt sted i baggården ved en natklub på Store Torv i Aarhus C, hvor de to mænd med kniv stak en 25-årig mand flere gange.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen kl. 02.49 og flere patruljer blev straks sendt til stedet. Den 25-årige blev efterfølgende kørt på hospitalet, men var ikke i livsfare.

De to mænd, som torsdag fremstilles i grundlovsforhør, blev anholdt onsdag formiddag i forbindelse med politiets efterforskning af knivstikkeriet. Den 27-årige blev anholdt kl. 10.24 og den 28-årige blev anholdt kl. 11.25, begge på adresser i Esbjerg.

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre til dagens grundlovsforhør af hensyn til sagens fortsatte efterforskning, og Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

De to mænd blev varetægtsfængslet i fire uger til dagens grundlovsforhør. De udbad sig begge betænkningstid i forhold til at kære kendelsen til landsretten.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce