TISVILDELEJE: Man er næppe i tvivl om at der er delte meninger omkring Musik i Lejet, debatten går højt på sociale medier og medier har hvæsset pennen overfor den ellers populære tre dages festival. Tidligere har Musik i Lejet håndteret kritikken stille og roligt – men nu er det blevet for meget.
Direkte personangreb på bla. MIL’s pressechef på sociale medier, udokumenterede påstande om skjulte konti i udlandet og alverdens andre beskyldninger fik i år Musik i Lejet til at invitere pressen på rundtur og med frit skud på alle kanter.
Presseturen foregik i onsdags kl. 11.00, og altså før årets Musik i Lejet blev skudt i gang. Præmissen var klar, pressen kunne spørge om alt og der ville blive svaret på spørgsmålene.
TV Nordkysten fulgte med på turen, hvor bla. TV2 Kosmopol, SN.dk, Weekend Avisen og Netavisen.nu brugte tiden på både at lytte, men også spørge kritisk ind til flere punkter omkring Musik i Lejet.
Presseturen var den første nogensinde, og lagt opad en tilsvarende rundtur som medlemmer fra Gribskov Byråd fik en lille time efter presseturen.
Optagelserne er fra pladsen hvor der blev arbejdet – og derfor kan der være enkelte sekvenser med støj i baggrunden.