Træt bilist slingrede afsted på motorvejen

Natten til torsdag kl. 01.10 fik politiet en anmeldelse om en bilist, der under kørsel ad Køge Bugt Motorvejen i sydlig retning slingrede kraftigt og brugte skiftesvis nødsporet og vognbaner ved den usikre kørsel.

Politiet fik via en forfølgende anmelder oplysninger om bilisten, der blev standset på Vestmotorvejen mellem Vemmedrup- og Borup-afkørslerne.

Bag rattet i den standsede personbil sad en 45-årig kvinde fra Køge, der fremstod sløv og med balancebesvær. Hun var ædru, men en narkometertest gav udslag for påvirkning af metadon.

Den kvindelige bilist blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, hvorefter hun i forbindelse med en kortvarig anholdelse fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse af eventuelle medikamenter, hun måtte være påvirket af under kørslen.

Kvinden oplyste til politiet at have været vågen i mange timer, og mens hun sad på en stol i forbindelse med afhøringen, faldt hun pludselig i søvn.

Den 45-årige kvinde blev løsladt efter afhøringen og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet om sagens videre forløb, når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Træt bilist slingrede afsted på motorvejen

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?