GILLELEJE: En personbil blev tirsdag aften, kl. 19.50, standset på Gilleleje Hovedgade, med tre russiske mænd – det viste sig at være en god fangst.
Ved politiets undersøgelse, viste det sig at de tre mænd bor i i Auderødlejren ved Frederiksværk. og havde bilen fyldt op med tyvekoster fra Super Best i Græsted.
Ialt var der tyvekoster for den nette sum af ca. 4.000 kroner, i form af kødvarer, toiletartikler, kager og meget andet.
De tre mænd, to på 32 år og en på 27 år, blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Efter endt afhøring blev de kørt retur til Auderødlejren, og skal nu en tur igennem retssystemet efter deres tyvetogt.