GRÆSTED: En stille og rolig mandag tog en dramatisk drejning for Naomi Christensen, da hun på grusvejen, på vej op til sit hus, finder tre små medtagede killinger – den ene helt blå af kulde.
‘Hvem har dog samvittighed til dette?’, spørger Naomi Christensen ud i et opslag på Facebook.
Hun har fundet tre små hårdt medtagede killinger på grusvejen, som leder op til hendes hus.
Da Naomi finder de sorte og hvide han- killinger, som er ca. fem uger gamle, har killingerne øjenbetændelse og den ene er helt blå af kulde.
Naomi kontakter familiens faste dyrlæge som hun bruger, når hun skal have tilset sin hund.
Dyrlægen får tilset killingerne, som har feber og er lidt forkølede.
Men nu er de startet i behandling, og får det bedre dag for dag.
Familiens hund har også taget godt i mod de små forældreløse killinger, og sørger for omsorg og kærlighed til dem.
Det er sket før
Det er ikke første gang, Naomi finder efterladte kæledyr.
Sidste år fandt hun en killing, som var blevet efterladt, i skoven, tæt på familiens hjem.
Naomi bor i området mellem Græsted og Blistrup, som er et område med natur og skov, og ikke meget trafik. Derfor mistænker hun at de personer, som har efterladt killingerne, tror at det umiddelbart øde område kan skjule deres uansvarlige handlinger, og de dermed ikke bliver opdaget.
Det siger hun til Netavisen.
Selvom de personer, som har har efterladt killingerne, ikke er fundet, så er der ikke mere øde, end at områdets beboere, som Naomi, finder de efterladte dyr.
Et større problem
Killingerne er nu i bedring, men Naomi står uforstående tilbage.
Hun kan slet ikke forstå, at nogen kan få sig selv til at handle så uansvarligt, og behandle dyr på den måde.
‘Det er et stort og sørgeligt problem, som der godt måtte komme mere fokus på’, siger Naomi til Netavisen.
Og efterladte kæledyr er et større problem. I det første halve år af 2023 er der, i følge, Dyrenes beskyttelse rekordmange kæledyr, som er blevet efterladt på bl.a. rastepladser og i skove.
Dyrenes beskyttelse skriver: ‘Det kræver noget at være kæledyrsejer, også hvis man er tvunget til at skille sig af med dyret eller dets unger. Dumping er usolidarisk og tarveligt, så tag nu fat i internaterne, så vi kan tage en snak om situationen’
Derfor er Naomi dybt taknemmelig for familiens dyrlæge, Maria, fra Skærød dyreklinik i Helsinge.
Maria har erfaring med efterladte dyr, og arbejder frivilligt i Dyrenes beskyttelse, for netop at kunne hjælpe efterladte kæledyr.
Når killingerne er stærke nok, vil Maria hjælpe med at finde hjem til de tre små forældreløse killinger.
Maria hjalp også til sidste år, da Nadia fandt killingen i skoven. Den killing har fundet et hjem hos en af Naomis veninder, og er blevet en stor og flot kat, som trives.