Artikel

Tre personer sigtet for skud med gelblaster-våben

Siden mandag den 28. oktober 2024 har Nordjyllands efterforsket i den alvorlige sag, hvor der i Støvring-området ved flere lejligheder mod borgere er blevet affyret såkaldte gelblaster-våben, der normalt benyttes til leg- og fritidsaktiviteter.

Efterforskningen har nu, takket været tips fra offentligheden og god støtte fra samarbejdspartnere, opnået et gennembrud – og tre unge mænd er blevet sigtet i sagen.

Det oplyser lederen af politiets efterforskning af sagen, fungerende politikommissær ved Nordjyllands Politi Jesper Konttorp-Fredsgaard.

De sigtede i sagen er tre lokale unge mænd under 20 år, der bor i Støvring-området. De tre unge mænd blev i går, tirsdag den 5. november 2024, sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det medfører typisk en bødestraf.

”De unge mænd er blevet afhørt, og de har erkendt dele af forholdet,” tilføjer Jesper Konttorp-Fredsgaard, der pointerer, at de sigtede var kede af det hele, ligesom de forstod alvoren af sagen.

”For det er nemlig alvorligt, når man skyder med disse gelblasters i det offentlige rum mod borgere. Selvom det er beregnet til leg- og fritidsaktiviteter, så skaber det helt forståeligt en enorm utryghed, og det kan potentielt føre til farlige situationer, eksempelvis hvis man bliver ramt i øjet,” betoner Jesper Konttorp-Fredsgaard, der understreger, at politiet hurtigt gik ind i sagen og påbegyndte en efterforskning, da man modtog anmeldelsen.

Borgertip førte til opklaring
Derfor er politikommissæren også glad for, at der er nu er sket et gennembrud i sagen, der har ført til sigtelser, blandt andet på grund af godt arbejde af efterforskerne. Jesper Konttorp-Fredsgaard takker også borgerne for deres hjælp i sagen – for som han siger:

”Vi modtog i løbet af efterforskningen flere vigtige informationer fra borgerne – især da vi informerede om sagen via pressen mandag den 28. oktober – og det gav hurtigt gode spor for os at gå efter.”

Jesper Konttorp-Fredsgaard oplyser videre, at man i den seneste tid har efterforsket i alt otte episoder, hvor der er blevet skudt med disse gelblaster-våben. To er begået onsdag den 23. oktober, mens seks er begået søndag den 27. oktober.

Da politiet efter anmeldelsen var hurtigt ude i offentligheden med sagen, betød det, at der ikke indløb melding til politiet om flere episoder.

"Nyheder fra alle landets politikredse - hver dag"

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Artikel

20-årig stukket ned: To personer anholdt efter knivstikkeri

21. november 2024

Natten til torsdag blev en 20-årig mand stukket med kniv

retfærdighed blind lov orden dom retten forbryder

Artikel

Tæskehold overfaldt 16-årig på skole – nu er alle dømt for vold

21. november 2024

Sidste år blev en 16-årig passet op af et tæskehold

(Modelfoto: Allan Andersen)

Artikel

Hurtig knallert gjorde alt for at blive stoppet

20. november 2024

Tirsdag middag kl.12.00 bemærkede lokalpolitiet i Køge en 15-årig dreng

Læs mere »

(Foto: Allan Andersen)

Artikel

Tagdækker slog alarm til Gribskov Beredskab om mulig tagbrand

20. november 2024

Kort før kl. 10.00, onsdag formiddag, rykkede Gribskov Beredskab ud

Læs mere »

Kriminalmagasinet Politirapporten – Danmarks største 112-nyhedsside

Kriminalmagasinet Politirapporten er din primære kilde til breaking news inden for politi og kriminalitet i Danmark. Med opdateringer døgnet rundt leverer vi de nyeste døgnrapporter fra politiet samt dybdegående artikler om alt fra skyderier, ulykker og mord til advarsler og sikkerhed. Hold dig opdateret med aktuelle hændelser og politiets indsatser i hele landet, direkte fra vores 112-nyhedsside.

Sponsorerede artikler

Hurtige-forbindelser-er-ikke-altid-nødvendige

Sponsoreret

Internet: Hurtige forbindelser er ikke altid nødvendige

casinoer-i-Danmark

Sponsoreret

En lang række nye casinoer i Danmark

Fliserens-i-Gribskov

Sponsoreret

Hvordan fjerner man flisepest

det-billigste-internet

Sponsoreret

Internettet er blevet en stor del af hverdagen for de fleste

Forbedre-din-nattesoevn-med-cykling

Sponsoreret

Forbedre din nattesøvn med cykling og lad en cykelcomputer vejlede din træning

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?