Ude af form? Orienteringsklub tilbyder åben tirsdagstræning

TISVILDELEJE:  Tisvilde Hegns Orienteringsklub, THOK, inviterer til en fælles omgang træning i det kuperede terræn i Tisvilde Hegn. Alle er velkomne til at møde op, også selv om man er ny i sporten.

Næste træning er allerede i morgen, tirsdag, men træningen finder sted hver tirsdag, så du kan altid finde en anden dato. Der vil som vanligt være baner i forskellige sværhedsgrader og længde, så alle burde have en rute at kunne løbe.

Denne tirsdags emne er ‘mellem-distance løb’, men det skal du ikke lade dig afskrække af.

Det er gratis at være med, blot medbring gode løbesko til terræn og et godt humør. Mødestedet er starten af vejstien Skovporten.

TID: Tirsdag den 15. august kl. 17.30.
STED: Skovporten, Skovporten 1, Tisvildeleje
ENTRE: Gratis, alle velkomne.

Mødestedet kan ses herover.

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?