GRIBSKOV: Efter mere end 200 sider med høringssvar i forbindelse med en forhøring om en udvidelse af lokalplanen har medført at Planudvalget på seneste møde blandt andet har vendt tomlen ned for planer om at rykke byzonen tættere på Høbjerg Hegn i Helsinge.
Der bliver alligevel ikke mulighed for at bygge parcelhuse på en grøn mark langs Gammel Frederiksborgvej i den kommende reviderede kommuneplan. Det har Planudvalget besluttet på sit seneste møde. Medlemmerne fulgte administrationens anbefaling, som efter at have modtaget en lang række høringssvar valgte at ændre sin tidligere anbefaling.
Teglværket
Der blev også diskuteret, hvad man som kommune skal gøre ved det gamle tegnværk i Annisse.
Her valgte Planudvalget at beslutte, at der maksimalt må bygges i 8,5 meters højde.
Der skal også laves en ekstra grøn korridor op mod Tvingsbakken, som skal indtegnes på et kort, inden forslag til den reviderede kommuneplan ryger i en ny høring.
Blistrup, Smidstrup, Vejby og Ramløse
I revisionen af kommuneplanen var også et forslag om at udstykke to grønne arealer i Blistrup (se kort) med huse i op til to etager.
Her valgte Planudvalget at indføre krav om, at man maks må bygge op til 8,5 meter og kun åbent-lav byggeri.
Hver udstykning skal desuden være på mindst 400 m2. på det sydlige areal, som i dag er åben mark.
I Smidstrup er der også planer om at udstykke to arealer (se kort), og her blev det besluttet, at man ligesom i Blistrup kun må bygge åben-lav, tæt-lav og med maks. 8,5 m. i højden.
Det samme krav bliver stillet for udstykning i boligområdet Toftegården i Ramløse, dog med det tillæg, at hver udstykning skal være på mindst 500 m2.
Det samme gør sig gældende for en fortætning i Vejby, hvor der også kun må bygges op til 8,5 meter og mindst 500 m2.
Dette forslag var Socialdemokraterne dog imod, mens Dansk Folkeparti undlod at stemme.
Flertallet, bestående af Konservative, Moderaterne, Venstre og løsgænger Mathias Zilbergberg stemte for.
Dansk Folkeparti havde desuden et forslag om, at kommunen ikke arbejder videre med at finde egnede steder at opsætte vindmøller på land.
Dette forslag blev dog nedstemt af de andre partier, mens Konservative valgte ikke at stemme.