Torsdag eftermiddag kl. 15.05 skete et uheld mellem flere biler i krydset Ringstedvej i Køge, da en bilist bremsede op for at svinge til venstre ad Gammel Ringstedvej.
En 21-årig mand fra Frederiksberg kiggede i bagspejlet, og da han kiggede frem var den forankørende bremset op, og han kunne ikke nå at standse, men påkørte en 44-årig mand fra Store Heddinge, som blev skubbet videre frem i bilen foran, med en 39-årig mand fra Køge bag rattet.
Den 21-årige mand og en 30-årige mandlig passager blev kørt til traume, da der var frygt for indre skader efter uheldet.
En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet, så hele vejen blev spærret af.
Heldigvis viste undersøgelserne af de to mænd, at de var sluppet nådigt fra uheldet uden alvorlige skader.
Der var en del vragdele på kørebanen, der skulle ryddes op, men omkring kl. 16.30 kunne vejen genåbnes, så trafikken igen kunne passere uheldsstedet.