DRONNINGMØLLE: Borgere i Dronningmølle kan risikere at gå forgæves, hvis de havde sat næsen op efter at finde genbrugsguld hos Kirkens Korshær.
Kirkens Korshær i Dronningmølle vil den næste periode have lidt ustabile åbningstider.
Årsager er, at personalet i butikken er ramt af sygdom, derfor er der ikke bemanding nok til at dække butikkens sædvanlige åbningstider.
Det skriver Kirkens Korshær Dronningmølle i et opslag i deres Facebookgruppe.
Det er dog ikke med deres gode vilje, at butikken holder lukket.
‘Vi gør hvad vi kan for at holde butikken åben, men vi er meget få til det – i må derfor bære over med os.
Om muligt sættes der skilte på døren, når vi VED at der er lukket, men det har vi ikke mulighed for ved kort varsel’, skriver de i opslaget.
Butikken er sårbare, når der er sygdom blandt personalet, hvorfor Kirkens Korshær Dronningmølle opfordrer til, at man melder sig som frivillig. Da de mangler frivillige til at være med til at drive butikken.
Du kan se mere om Kirkens Korshær Dronningmølle i deres Facebookgruppe. Hvis du ønsker at blive frivillig kan du skrive en besked til dem via. deres Facebookgruppe.