Vanvidsbilist kilede bil fast i autoværn

Mandag eftermiddag kl. 15.24 kørte en 54-årig mand fra Litauen galt på parkeringspladsen ved Køge Transport Center – og det var blot starten på en masse problemer.

Bilisten påkørte et autoværn, hvor bilen kilede sig fast og en forbipasserende kom straks bilisten til undsætning, for at se, om manden var kommet til skade.

Bilisten var uskadt, men virkede fuld, så politiet blev tilkaldt med det samme.

En patrulje kom frem og testede den 54-årige bilist med alkometeret, som ved flere tests viste et resultat over 2,0 promille og dermed var der tale om vanvidskørsel. Den beskadigede bil blev beslaglagt på stedet grundet sigtelsen for vanvidskørsel.

Den 54-årige mand blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Autoværnet blev beskadiget efter påkørslen, og politiet optog rapport om uheldet.

Den udenlandske mand blev afhørt med tolk, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet promilleerklæringen, hvorefter den 54-årige vil høre mere i sagen.

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Politirapporten

I Kriminalmagasinet Politirapporten kan du læse alt om politiets arbejde og breaking news om ulykker, skyderier, mord og advarsler. 

Her kan du læse det seneste politiets døgnrapporter hele døgnet. Læs og se lokale nyheder fra kriminalmagasinet Politirapporten. Danmarks største 112 nyhedsside med dybdegående artikler.

Indlæg: Vanvidsbilist kilede bil fast i autoværn

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?